Lyt engang.

Ellers har jeg som altid min fantasi med mig hver dag, der gør, at hverdagen bliver dét mindre kedeligt. Med fantasien kan man skabe sin ønskehverdag. Jeg gør det med måde, så virkeligheden ikke er helt forfærdelig at vende tilbage til. Men med følelsen af, at der snart sker noget godt for mig, så kan mit liv lige klare alt det, der sker omkring mig. Jeg ved ikke, om det passer – men håbet og troen er da stærkere end realiteten.

Jeg er vist også kommet med på instagram-dillen.. Billedernes kvalitet ville nok have været (meget) bedre, hvis jeg havde en iPhone. Men jeg gør mit bedste med min dejlige HTC De to nederste billeder er billeder taget af nogle fotografier, som min morfar har. Jeg elsker, at min yngste lillebror efteraber min morfar, og.. ja, det med kanonen siger sig selv Det er et gammelt billede efterhånden. De to øverste er af min lillesøster og jeg, taget denne weekend.

HUSK:

Ord er overflødige.

Ting sker, når man keder sig og får tid til at tænke. Jeg satte mig ned i en kælder – og så skrev jeg alt det ovenstående vås. Godt vås, hvis jeg selv skal sige det.

Billederne er fra havnen i min by, hvor jeg gik en tur med en veninde forleden dag. Jeg glæder mig til sommer, hvor jeg skal ud og udvikle mine fotografiske evner – forhåbentlig med mit eget kamera. Samtidig skal jeg bruge tid på at skrive lidt, og jeg tror jeg har fundet ud af, hvordan jeg skriver bedst. Jeg skal skrive i hånden. Det giver mere lyst til at skrive, faktisk. Det kommer til at tage tid – men det er det værd

Ordene poppede lige ind i mit hoved.

Sommerglade smil herfra.

Hvad har nu inspireret sådan et indlæg? Jo… Jeg kom bare til at tænke på, at ligegyldigt hvor langt nede man har været over nogen eller noget, så kan man aldrig komme så langt ned, at der ikke findes noget smukt i livet. Og i mit tilfælde har det smukke måske været det, der har føltes som det onde. Så her er endnu et indlæg dedikeret til en person, som ikke engang læser min blog. En af de smukkeste personer, inde fra og ud, jeg nogensinde har kendt. Én, jeg kendte i alt for kort tid, og nok aldrig kommer til at kende bedre. En, som jeg savner mere end ord kan beskrive. Og det har jeg endelig – så småt – lært at nyde. For det savn gør noget ved mig. Det minder mig om, hvor glad jeg var, og hvor glad jeg nok skal blive igen. Jo længere tid jeg venter, jo bedre bliver det.  Jeg har ikke noget imod at fortælle folk, at jeg savner vedkommende. Selvom det kan gøre ondt at snakke om, er det noget af det eneste, der fortæller mig, at det var rigtigt. I enhver situation kan det gøre mig blød (hvilket forresten er ganske forfærdeligt!).
Jeg har kun kærlighed at give.
Livet er al smerten værd. Ingen tvivl om det.

Nok om det. I morgen står det på 5 km løb – det bliver ret sjovt, tror jeg! Og hyggeligt. Så føler jeg mig sikkert super glad

Og her er nogle billeder.. helt ude af kontekst

Jeg får ofte disse her Nu-Skal-Det-Være-idéer, men jeg glemmer ofte mange af dem. Denne gang er det ganske enkelt: Jeg har bestilt et abonnement på B.T., og hvis jeg ikke læser avisen, ja, så er det spild af penge.

Jeg ville egentlig også gerne læse Politiken – ikke fordi jeg tror, det ville interessere mig ret meget, men jeg tror, det er den slags læsning, jeg også ville have brug for. B.T. er jo bare én avis – det er langt fra nok. Men problemet er bare, at det faktisk er ret dyrt at abonnere på en avis! Og så faldt jeg lige over et billigt 1-måneds tilbud på B.T – 98 kr. Ka-Ching! Det svarer til at købe en avis for 3,27 kr om dagen, selvom prisen jo egentlig er omkring de 20 kr. Jeg må bare huske at afmelde efter en måned, hvis ikke jeg vil betale fuld pris…
Det kan være, at jeg vil til at kommentere spændende artikler her… Who knows?

Faktisk kan et skub fremad som avislæsning også gøre, at jeg bliver i bedre humør. Det får mig til at tænke, at “Yes! Nu er jeg på vej!” Og en sådan tanke kan vende min mundvige den rigtige vej. Jeg vil så gerne det her.

Og nu er vi er ved fremtidsdrømme og inspiration – intet blogindlæg fra mig uden billeder. Så her er der nogle billeder fra min tur til London i marts. Lad tankerne flyve!

Og til sidst er der den nyeste sang fra amerikanske Daughtry, som har fået succes, efter sin deltagelse i American Idol (i hvem ved hvilken sæson?) Den hedder 4 A.M., og den har huseret mine hjerneceller hele dagen. Jeg fangede faktisk mig selv smile lidt for mig selv, da jeg stod i badet og spillede den inde i mit hoved. Ja, musikken gør altså noget ved mig. Gid man var musiker, og kunne udtrykke sig ved hjælp af sang.
Nogle gange føles det som om, at det er det, jeg burde have gjort med mit liv…

Min dag startede meget godt. Jeg startede med at læse et fantastisk sødt blog-indlæg på Amalie Alexandras blog, hvor hun nævnte Parvulus. Det varmer, virkelig! Det er dejligt at der er nogle, der læser mine ord – og kan lide dem.

Jeg tænkte, at jeg lige ville dele nogle billeder. Så her er “min dag i billeder”.

En lille magasinholder blev det også til!

Mennesker med begge ben på jorden hænger ikke på træerne – Svend Auken